University College Nordjylland
Bookmark and Share
Du er her:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her >

Nyhedsbrev fra

Neuropædagogisk Kompetencecenter

University College Nordjylland, Hjørring november 2009

Kære alle

 

Lige et par nyheder fra det neuropædagogiske felt.

 

Neuropædagogisk Kompetencecenter får ny hjemmeside 

Efteråret er over os med blæst, regn, sol og forhåbentlig også tid til råhygge i de varme stuer. I skrivende stund er vi i fuld gang med at etablere et Neuropædagogisk Kompetencecenter i Professionshøjskolen University College Nordjylland afd. Hjørring. Centret vil bl.a. have en hjemmeside, hvor I kan holde jer ajour med, hvad der sker indenfor neuropædagogikken både i forhold til konkrete tiltag fra vores side, men også i forhold til det forskningsmæssige felt.

 

Hjemmesiden er under udarbejdelse og vil få adressen www.ucn.dk/neuropaedagogik

 

Åbningsreception for Neuropædagogisk Kompetencecenter 

Vores Neuropædagogiske Kompetencecenter holder åbningsreception den 25. november 2009, hvor Kjeld Fredens vil komme og holde åbningsforelæsning med følgende overskrift:” Brug hjernen til en forandring. Læring, udvikling og samarbejde med hjernen som medspiller.”


Der vil snarest komme invitation til receptionen, således at I har mulighed for at tilmelde jer.

 

Neurokonference 2010 

Den 25. marts 2010 afholder vi neurokonference for 5. gang i Hjørring. I år kommer Susan Hart og Kjeld Fredens og holder oplæg. Så reserver allerede nu datoen. Der vil komme program for konferencen i januar måned 2010.

 

Tag efteruddannelsen i Randers og Sønderborg 

Som noget helt nyt starter vi specialpædagogisk efteruddannelse i neuropædagogik i Randers og i Sønderborg til foråret 2010. Der er stadigvæk ledige pladser på holdene, så hvis det kunne have interesse for jer eller kollegaer i det midt- og sønderjyske, kan I finde flere oplysninger om forløbene på www.ucn.dk/neuropaedagogik eller kontakte kursussekretær Kirsten Larsen på 96 232 413 eller kal@ucn.dk

 

Suppleringsmoduler til foråret 2010

I foråret 2010 udbyder vi endvidere forløb i psykiatri i specialpædagogisk arbejde med fokus på neuropsykiatri samt coaching, vejledning og rådgivning i specialpædagogisk arbejde med fokus neurocoaching. Begge moduler er suppleringsmoduler, og beskrivelse og tidspunkt kan også ses på vores hjemmeside.

 

 

Ellers vil jeg ønske jer alle et godt efterår. Husk at nyde årstidens mange farver. Det er eliksir for nethinden og for humøret.

 

Mange hilsner på det Neuropædagogiske Kompetencecenters vegne

 

Lektor Anni Mortensen
Neuropædagogisk Kompetencecenter
anm@ucn.dk
 

Neuropædagogisk Kompetencecenter | Skolevangen 45 | 9800 Hjørring | 72 69 04 55 | kal@ucn.dk