University College Nordjylland
Bookmark and Share
Du er her:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her >

Nyhedsbrev fra

Neuropædagogisk Kompetencecenter

University College Nordjylland, Hjørring juni 2008

Kære alle med interesse i neuropædagogik og neuropsykologi

 

Ferien nærmer sig, men inden der lukkes helt ned til sommerferie, skal der være tid til et lille neuropædagogisk nyhedsbrev.

 

Vi hedder nu University College Nordjylland

Det har været et turbulent forår, hvor CVU Nordjylland fusionerede med Sundheds CVU Nordjylland, så vores navn pr. 1. januar 2008 er Professionshøjskolen University Collage Nordjylland, i daglig tale kalder vi os selv UC Nordjylland, det passer bedre i en vendelbomund.


Konsekvensen af fusionen er, at vi har fået mange nye kollegaer, som vi allerede er i gang med at samarbejde med, og det er utroligt spændende. Vi har dog stadigvæk base på Skolevangen 45 i Hjørring, selvom vi også er meget ude i det ganske danske land og undervise.

 

Ledige pladser på efterårets forløb

I foråret afsluttede vi et 4 ugers efteruddannelsesforløb i neuropædagogik og neuropsykologi i Hillerød på Sjælland, og vi starter et nyt forløb op i efteråret 2008 i ugerne 39, 46 2008 og 4,12 2009. Her er stadigvæk ledige pladser på.

 

Nye samarbejder

Samtidig har vi indledt et samarbejde med Rudersdal kommune (tidligere Fredensborg), så det bliver spændende endnu engang at f lov at drage til Sjælland.

 

Vi har i foråret indledt et samarbejde med ældreområdet på Nykøbing Mors med fokus på demensområdet, og til efteråret skal vi involveres i et stort projekt i samarbejde med ældreområdet i Hjørring Kommune, også med fokus på demens. Det er en meget kompleks og spændende praksis, det at arbejde med borgere, der udvikler demenslidelser. Derfor stilles der også store krav til de professionelle, her håber vi at neuropædagogikken og neuropsykologien kan bidrage til en udvikling.

 

I den anden ende af aldersskalaen skal vi i efteråret til at samarbejde med Thisted Kommune indenfor skoleområdet, samt vuggestue/børnehaver i Aalborg Kommune.

 

Grundforløb i neuropædagogik og neuropsykologi

Derudover afvikles vores grundforløb med 4 ugers efteruddannelse i neuropædagogik og neuropsykologi som sædvanligt. Dog starter vi et ekstra hold op i foråret 2009, da de planlagte hold er booket helt op.

 

Vi er i gang med at udvikle og modernisere modulopgaverne, som skal løses på grundforløbene og har i den forbindelse været i Kalundborg og fået faglig coaching af Susan Hart, hvilket var inspirerende; men også hårdt.


I løbet af efteråret vil de nye modulopgaver være færdigudviklet og de af jer der har gennemført vores efteruddannelse, vil automatisk få opgaver tilsendt pr. mail, så I kan følge med i hvad der sker

 

Afvikling af suppleringsmodul

I foråret afviklede vi for første gang et suppleringsmodul i forbindelse med implementering af neuropædagogikken med fokus på coaching, vejledning og rådgivning i neuropædagogisk arbejde. 
 

Modulet er et kompetencegivende suppleringsmodul (10 ECTS point) med fokus på coaching, vejledning og rådgivning omkring det neuropædagogiske og neuropsykologiske arbejde og med særligt henblik på, at kunne implementere neuropædagogiske arbejdsmetoder i praksisfeltet omkring børn, unge- og voksne med særlige behov.

 

Uddannelsen henvender sig til personer, der underviser eller arbejder med børn, unge og voksne med særlige behov, og som har gennemført Specialpædagogisk Efteruddannelse i neuropædagogik og neurosykologi, eller lignende uddannelse, og som ønsker en indsigt i moderne implementeringsteknik og dens muligheder.
 

Suppleringsuddannelsen afvikles i uge 35 og 43 2008, og der kan søges SVU (se www.svu.dk) i de 2 uger, hvor man er på efteruddannelse. Der er stadigvæk få ledige pladser på holdet.

 

Moderne neuropsykiatri

Det sidste skud på den neuropædagogiske og neuropsykologiske stamme er, at vi i efteråret skal i gang med at udvikle og få godkendt et suppleringsmodul i moderne neuropsykiatri. Begrundelsen herfor er, at mange af jer i forbindelse med specialpædagogiske efteruddannelse i neuropædagogik og neuropsykologi har efterspurgt et sådant modul, så når undervisningsministeriet har godkendt vores studieordning, går vi i gang, og forventer det bliver foråret 2009.

 

Hvis I har spørgsmål, kommentarer, forslag til udvikling eller andet er I meget velkomne til at maile eller ringe til kursussekretær Kirsten Larsen: kal@ucn.dk telefon 96 23 23 13.

 

Neurokonference

Afslutningsvis kan vi allerede nu bede jer booke den 26. marts 2009, hvor vi holder neurokonference i Hjørring. Vi er i gang med at kontakte foredragsholdere, og programmet vil udkomme i løbet af efteråret.

 

 

Underviserteamet ønske jer alle en god sommer.

 

Mange hilsner
 

Lektor
Anni Mortensen
Professionshøjskolen UC Nordjylland
Skolevangen 45
9800 Hjørring

 

Neuropædagogisk Kompetencecenter | Skolevangen 45 | 9800 Hjørring | 72 69 04 55 | kal@ucn.dk