University College Nordjylland
Bookmark and Share
Du er her:

 

Kontakt

Neuropædagogisk Kompetencecenter

University College Nordjylland

Skolevangen 45

9800 Hjørring

 

Åbningstider:

Træffetid dagligt mellem 8.30-14.30

Fredag 8.30 - 13.30

 

Studiesekretær og vejleder
Kirsten Larsen
Direkte tlf. 72696217
Mobil tlf. 72690455
kal@ucn.dk

Et eventyr om neuropædagogik


Der var engang……. den 4. april 2011. En yndig moden pige og en mandhaftig mand kom gående med deres tasker over skuldrene hen ad Skolevangen, 1-2, 1-2. Her i Hjørring skulle de påbegynde en specialpædagogisk efteruddannelse i neuropædagogik. Tina og Casper var spændte på mødet med det nye og ukendte. I 4 x 1 uge skulle de være sammen med en flok ligeså forventningsfulde medstuderende.

 

Så gik undervisningen ellers i gang; den ene underviser efter den anden. Anni, Inger, Merete m.fl. poppede op på scenen. De havde hver især en mængde viden, de ville formidle til de håbefulde studerende: hjerneteori, hukommelse, neuropsykologi osv. Nye ord stod i lange køer for at komme ind i Tina og Caspers hoveder, ord som: det autonome nervesystem, pons, basalganglierne, hippocampus og lignende. Tina og Casper havde mest lyst til at løbe skrigende væk, men de blev og gik hjem med hoveder så store som Rundetårn. Opgaver skulle laves. Tina og Casper kom tilbage til børnehaven, hvor de fik udarbejdet ”Lærkes livshistorie”.


Inden sommer var Tina og Casper tilbage på Skolevangen. De fremlagde opgaven og synes det var spændende at høre de andres fremlæggelser. Tina og Casper havde store frustrationer, hvordan skulle det være muligt, at kunne huske alt det, de havde lært på modul 1. ”Rolig, rolig”, sagde de kloge undervisere. "Vi gentager og gentager det bare, så skal det nok gå”. Efter en uge var det hjem til børnehaven igen med en ny opgave. Refleksion – det var en opgave, der trak tænder ud.


Efter en lang sommerferie skulle de tilbage på skolen. De fremlagde deres opgave og igen fandt de det spændende at høre de andres fremlæggelser. I denne uge faldt der mere ro over Tina og Casper. De forskellige begreber indenfor den neuropædagogiske verden begyndte at falde på plads. Der var ikke så kaotisk i Tina og Caspers hjerner. Ord, billeder og viden havde fundet plads på de rette hylder. Derefter hjem til børnehaven, hvor den sidste opgave omkring implementering, dokumentation og evaluering skulle udarbejdes.


Resultatet af Tina og Caspers arbejde med Lærke var stort. Ved fremlæggelsen viste de en video af en skøn, skøn pige, der havde lyst til livet og lyst til at være sammen med andre.


I et rigtigt eventyr skal man så meget grueligt igennem, men det ender altid lykkeligt, og Tina og Casper afsluttede uddannelsen i neuropædagogik med et stort tillykke fra underviserne.

 

Se det var et rigtigt eventyr. 

 

 

Skrevet af studerende fra Hold Hjørring 21.
 

Sidst opdateret 04-02-2015 af Yuki Lone Daqvad
Neuropædagogisk Kompetencecenter | Skolevangen 45 | 9800 Hjørring | 72 69 04 55 | kal@ucn.dk